Mosvægge

 

Med en mosvæg bringer du hurtigt naturen ind i dit hjem, kontor, butik eller andre steder. Mosvægge omfavner de forskellige nuancer og teksturer, der findes i naturen, og lyser ethvert rum eller væg op.

Mos har den fantastiske egenskab at være lyddæmpende. Ligesom når du går en tur på en mosbund, så vil en mosvæg være lydabsorberende i f.eks. kontorlandskaber, receptioner/kantiner eller bare i store rum. Og så er det jo jo også bare en ekstra egenskab, at det er dekorativt at kigge på.

Når du vælger en mosvæg, får du også en god indikator på dit indeklima. Mos er vurderet til at være et af naturens bedste luftfiltre. Det indeholder vand, og kan derfor være en hjælp til at forbedre indeklimaet. Men det kan også være en hjælp til at vurdere, om dit indeklima er for tørt. Falder luftfugtigheden i rummet til under normal luftfugtighed ( ca 35-40%), så vil mosset begynde at udtørre. Når eller hvis luftfugtigheden så igen stiger, vil mosset genskabe sin bløde struktur.

Hver eneste af vores mosvægge er unikke og håndlavede til den enkelte kunde, og gode til at skabe blikfang i rummet.

Vores mos er behandlet med organiske fødevareprodukter og naturlig glycerin, hvilket gør det 100% biologisk nedbrydeligt. Det er ikke allergifremkaldende, giftigt eller tiltrækker insekter. Det er desuden brandhæmmende og vedligeholdelsesfrit. Derudover er det organisk og høstet med stor respekt for naturen.

Her kan en mosvæg f.eks. bruges:

* På store lyse overflader for at bryde den bare overflade

* I hjemmet som lydabsorberende og smuk vægdekoration

* Steder, hvor naturligt sollys har svært ved at nå

* I store rum, kontorfællesskaber og receptioner

Ikke alle mostyper er velegnede til mosvægge; vi anbefaler:

* Rensdyrmos (Reindeer moss), som oprindeligt kommer fra de skandinaviske skove. Det er let og luftigt og meget velegnet til dekorationer og mosvægge. Fås i natur, blå, rød, gul, orange og forskellige nuancer af grøn. Den naturlige farve er særdeles velegnet til indfarvning i andre farver.

* Pudemos, som består af små puder af mos i forskellige størrelser og former, hvilket på en mosvæg eller i en dekoration giver et flot bølgende udtryk med 3d-effekt. Fås i forskellige nuancer af grøn.

* Mosflader (også kendt som Provence Moss) vokser i de hollandske og franske skove, og er meget velegnede til mosvægge og dekorationer. Fås i grøn.